Slået op d.

Watercolourworld: en glemt rytme før fotografiet

Jeg har længe været fascineret af kunstneren Maria Merian (1647-1771), da jeg tilfældigt så en udstilling af hendes kunst på Getty Museet i LA.

Jeg er vild med detaljen – fascinationen af naturen og så skønhedens i hendes værker. Der er en respekt for verden omkring hende: for de eksotiske dyr og planter hun afbilleder –

Dertil skal nævnes, at hendes undersøgelser og gengivelser af sommerfugles metamorfose gjorde hende til en pioner inden for undersøgelser af insekter. Godt gået at en kvinde dengang.

Derfor glæder det mig også, at et engelsk baseret fond har oprettet https://www.watercolourworld.org, hvor de vil vise gengivelsen af verden før fotografiet tog over. Maria Merian er blot en blandt mange tusinde, der har indfanget verden. Watercolourworld forsøger at afbillede og samle en verden i akvarel: det kan være sameres liv, det kan være temaer som picnicens historie. Så det er også en antropologisk samling, som både giver stof til eftertanke, men også rummer inspiration til nutidens kreativitet.

Brug siden som inspiration – eller glæd dig over en tid, hvor fordybelse og den rolige bevægelse med pensel over papir udgør en rytme i mennesket. En rytme vi trænger til at komme tilbage til, vil jeg mene.