Slået op d.

Copenhagen Fashion Week i re-tænkningens ånd

Det har været hårde måneder for modebranchen, og dejligt ville det være, hvis man kunne åbne august 2020 med et brag af en fest. Ser man på livestream fra de festklædte kendisser lignende meget sig selv. Og dog….

For det første er branchen udfordret på bæredygtighed. Modebranchen er jo kendt som belastende for miljøet, og det har gennem en årrække være  en langsom, men voksende erkendelse, som covid-19-krisen måske har sat fart i?

For det andet blev Copenhagen Fashion Week et forsøg på at udnytte tidens digitale muligheder. Både fordi de eksisterer, og fordi krav om afstand og mindre forsamlinger gjorde det til en nødvendighed.

Det positive i den sammenhæng er, at alle fik adgang til at opleve de forskellige brands live fra skærmen – uden at man nødvendigvis er en dedikeret følger eller fortaler for et bestemt brand. Man kunne tilgå shows, installationer og performance i bestemte tidsintervaller, som når man selv haster rundt med biler eller bus for at nå de forskellige shows. Nu var det blot hjemmetid, hvor man ventede på næste begivenhed. Hele den hektiske atmosfære og de mange stemningsgivende mennesker og omgivelser måtte man tænke sig til

Fysisk eller digital tilstedeværelse

Man kan selvfølgelig hævde, at de film eller den performance som et brand havde valgt kunne gengive dette. Men der er forskel mellem fysisk og digital tilstedeværelse. Fx var skærmen mellem de enkelte brands ”optræden” intetsigende og med et simpel lydbillede, der blev gentaget igen og igen. Man kunne heldigvis bruge tiden på at dykke ned i de forskellige brands og tilgå interviews med CEO og designere, og det var givende. Noget af det, man naturligt spurgte ind til, var ansvarlighed og bæredygtighed.

Æstetik

For mig at se var det mere vellykkede Stine Goyas ”show”. Det hænger sammen med, at hele det digitale univers var tænkt ind, samtidig med at man brugte location og dygtige performancekunstnere/dansere  i et farverigt univers. Givet var den smukke københavnerdomicil med højt til loftet og klassicistiske træk – god arkitektur er i sig selv en gevinst, Stine Goya brugte de samme farveskift som også indgå på hjemmeside og genkendeligheden var tydelig – både i farver og grafik. Men derudover blev der fortalt en historie om kunst og inspiration – bøger og viden og dertil en række smukke unge mennesker, hvor der var lagt vægt på diversitet og forskellighed ( det var et tydeligt tema hos mange brands).

I disse omgivelser  og i den handlingskomposition stod tøjet lysende klart og sammenhæng mellem den digitale fortælling og brandet var tydelig.

Når man skal tænke digitalt

Det er en udfordring, og en del shows blev fotoshoot med lyd på, hvor man fx fremhævede diversitet. Andre havde valgt abandoned places – en tendens som jeg har været fascineret af og skrevet om for år siden –fx Rains en forladt og ødelagt indendørs svømmehal tilsat grønne planter ( det grønne er tidstypisk tendens i indretning). Denne performance eller installation kan man nu se på deres hjemmeside.

Performance og kunst

Andre steder blev live performance måske lidt for amatøragtigt: Det mener jeg på en fair måde: Modeller skal normalt gå på en catwalk – det kan de. Nu skal de måske ligefrem optræde i en rolle – det er ikke så lige til. Det tager år at uddanne sig til skuespiller eller danser for den sags skyld. Derfor så man også brands anvende kunstnere til at udtrykke brandes idé. Koblingen mellem kunst og mode er et tilbagevendende tema.

Digitalt og bæredygtigt

Copenhagen Fashion Week blev et forsøgt på at skabe noget digitalt og komme med et bud på en vej at gå for at fremtidssikre modeshows. Men den digitale historie og dens sammenhæng til brand ID og de øvrige digitale platforme er noget der fortsat skal og kan udforskes.

Det bæredygtige blev nok mest i valg af modemessens fokus og i samtaler og gennem de krav, der blev stillet til de brands, der skulle deltage. Det er jo svært at slippe nyhedens værdi i farver og styles i de enkelte shows. Det kan være bestemt af forbrugerens forventninger til, hvad nyt og trendsættende skal være. Mange af de deltagende gæster så heller ikke ud til at have skruet ned for nye styles og nye farver. De er vel repræsentanter for de influencere, som modebranchen læner sig op ad og gerne vil sælge igennem?

 

Helle Christiansen underviser i digitale universer, consumer culture og smagsfællesskaber på BA