Slået op d.

Pop Art er blevet til playfullness i moden:

Det legende og humoristiske er en tendens i moden, og Moschino med designeren Jeremy Scott er et af de brands, der er toneangivende med tendensen. For et halvt år siden var det McDonald´s til f/w 2014- 2015 og i den forgangne uge på Milan Fashion Week er det Barbie-dukken og Barbies univers, der leges med. Engang var det Pop Art, der tog hverdagsting ud af deres kontekst og brugte hverdagens ikoner i en artistisk sammenhæng – nu er det moden. Det har en visuel gennemslagskraft i en tid, hvor vi modtager så mange indtryk, at kun de mest ikoniske huskes: her Barbie og før det McDonalds. Godt gået Moschino – eller skulle man sige Barbie!

Slået op d.

Ganni : Form og funktion i modeshow klikker de sociale medier

Hvad kan man forvente af et modeshow i dag? Det er svært at gøre noget overraskende nyt. Rigtig mange eksperimenter er lavet af de store internationale designhuse, – og hvem bliver ikke misundelig over Lagerfelds vindmøller og solceller i showet for Chanel SS13? Der er vel ingen tvivl om, at de danske designere har ideer, men økonomien sætter en øvre grænse for det mulige.

Når jeg ser Gannis show SS15 rammer det indbegrebet af, hvad man kan gøre for få penge. Man vælger en location, der swinger med temaet – her en gammel tennisbane, der både har historie og ”patina”. Locationen giver en visuel sammenhæng til tøjet og temaet – og spredningen er synlig på de sociale medier med det samme.  Vi husker historien, der visualiserer en sammenhæng mellem formen(tøjet) og funktionen  (her locationen). Det er helt afgørende i en flyvsk og billedintens tid som vores, hvis man vil huskes.

Soulland valgte modeller som stående statuer for 2 år siden i en gammel forfalden villa, der emmede af historie, og andre er siden fulgt efter i et forsøg på at tænke nyt. Denne gang har Naja Munthe forsøgt at lege med modellerne som statuer – og locationen er et kendt Galleri. Men ser man hendes kollektion SS15, så kommer det, der vises, til at minde for meget om udstillingsvinduer i en butik (bortset fra at modellerne har ”sjæl”), hvor man også anvender props til at skabe stemninger af ro og fordybelse.  Locationen er for så vidt velvalgt: et galleri til ”tableauer” og skulpturer. Men form og funktion mødes ikke på en overraskende og billedskabende måde, men minder om noget man har set alt for ofte – ikke mindst på mange modeblogs.

Jeg refererer ikke til tøjets værdi og æstetik, men til den helhedsskabende mulighed for at lave spredning og blive husket, som gode billedhistorier giver.

Slået op d.

Tal: Dansk mode efter krisen

Antal af danske modemærker er reduceret fra 1100 før krisen til ca. 750 nu. 10 virksomheder står for ca. 90 pct. af omsætningen, hvor hjemmemarkedet udgør 40 pct. af omsætningen og de sidste 60 pct. er eksport alt i alt.

Man kan uddrager 2 ting af disse tal. Det første er, at det er de store aktører, som for alvor har ressourcerne til også at ekspandere og udnytte de eksportmuligheder, der helt klart er i forhold til dansk mode. Det er da også på hjemmemarkedet, det kniber med omsætningen, og detailhandlen er fortsat presset i Danmark. Det er jo helt klart, at internethandlen har ændret markedet for altid, og det har været svært for detailhandlens mindre aktører at finde effektive modtræk i forhold til  de større aktører, der blot kan kombinere salgskanalerne i en bevidst strategi.

Det andet er, at mangfoldigheden måske er blevet mindre, og at det opfattes som mere risikofyldt at eksperimentere, fordi modevirksomhederne mere og mere tænker i forretningsmodeller meget tidligt i den kreative proces. Det kan jo god vække bekymring. Man vil gerne have mere og mere designtænkning ind i forretningsverden ( det er buzzet lige nu) lyder det i populære vendinger fra alle i og omkring livsstilsbranchen.  Jeg håber det er vildskaben, man også tænker på her…..

Tallene i ovenstående indlæg er passeret på undersøgelser fra Dansk Mode og Textil.

 

Slået op d.

Fru Møllers Mølleri: content marketing uden web

Hvis man i dag skal markedsføre noget med succes, skal man anvende content marketing. Dvs. man skal levere indhold, som er værdifuld for mig (lige når jeg har brug for det) og i en sammenhæng, hvor jeg har brug for det. Så bliver jeg loyal og engageret, og sandsynligheden for at jeg vil sprede ”indholdet” bliver større.

Meget snak om content marketing er blevet knyttet til de sociale medier, da man jo her har mulighed for at kommunikere på mange forskellige kanaler og måder og dermed kan arbejde bevidst med hvad, der måtte ramme kunden bedst muligt – er det storytelling – video – infograffer– eller noget helt andet?  Da ”kunden” er over alt i det åbne netværk, når ”kunden” har lyst, er der uanede muligheder og kombinationer. Det er så kommunikationsfolkenes arbejde at tilbyde det bedste ”indhold”.

Men content marketing behøver ikke at have noget at gøre med de sociale medier, og det behøver ikke at involvere kommunikationsfolk for den sags skyld. Det vil jeg illustrere med et hverdagseksempel. Jeg tager her udgangspunkt i Fru Møllers Mølleri og helt almindelige feltstudier – og nej, jeg har IKKE være på facebook eller i andre sociale netværk for at tjekke ”populariteten” her.  Det er efterhånden ved at blive lidt ”anstrengt”, er det ikke?

Jeg hørte først om Fru Møllers Mølleri fra venner og bekendte, der enten havde besøgt stedets restaurant eller købt brød i butikken. Det er flere år siden. Jeg reagerede ikke på word-of-mouth, som ellers er helt centralt i content marketing, da jeg har noget med gårdbutikker og lignende, som ikke tiltaler mig – ( altså: ”her ude på det autentiske land går det rigtig godt”– storytelling).

Ved et tilfælde kørte jeg alligevel ind til Fru Møller sidste år og købte både brød, pølse og pesto. Her fik jeg indtryk og oplevelse af, hvad det var for et indhold folk kørte efter og gerne spredte. For det første fremstår den store gård (Bjergager Hougård), som den altid har gjort  – der er toppede brosten –  store træer  –  og så et view over de frodige østjyske marker tæt på Kattegat. Der kommer naturens ro over én, mens man står og hænger på den store gårdsplads. Jeg bliver mig selv i en storslået (dansk) natur.

For det andet er det en slægtsgård, der er ført videre. De mennesker, man møder i butikken med røde, varme kinder af travlhed, kender produkter og historie. Det er autentisk – historien er ikke købt. Man får tillid til virksomheden, hvilket også er centralt i content marketing.

For det tredje smager brød og tilbehør rigtig godt. Den gode kvalitet kan smages og duftes (der er smagsprøver) – og dermed får jeg en oplevelse og et indhold, som internettet frem til nu ikke har været i stand til at give. På nettet må jeg fortsat sanse smag og kvalitet med øjnene.

For det fjerde er der forskellige typer af oplevelser. Jeg kan spise der – og sidde i en have, mens jeg gør det. Jeg kan købe brød, melsorter ( der er dyrket på egne marker og malet på stenkværn),og der er så meget at kigge på, undersøge og dufte til.  Så rigtig mange sanser bringes i spil. Jeg kan bruge produkterne i min egen husholdning og dermed bringe oplevelsen ( ”content”) videre til familie og venner og oven i købet fortælle (eller spise) en historie, hvis jeg har lyst til det. Det kan være om kornsorter – en bestemt pesto – en kage med chili osv.

For mig et det content marketing uden web. Her leveres indhold, som er værdifuld i den kontekst, hvor jeg er interesseret i at modtage det. Selv om jeg ikke vil købe, kan jeg opleve en gårdsplads ( så sent som i lørdags), hvor mennesker med forskellige ærinder går rundt. Der er velklædte storbysveninder til tøsekomsammen omkring restauranten. Der er de lokal-kendte, der går mere målrettet efter brød, tilbehør og kornsorter. Der er folk, der hænger ud over ved slagteren, som nu er åbnet i en lade for sig selv.

Når du kører tilbage på vejen, kan du kun se en allé, og slet ikke det leven af forskellige mennesker, som er optaget af Fru Møllers univers – der både er interessant, troværdig og af høj kvalitet . Der er ikke noget budskab, der råbes ud, men masser af indhold.

Slået op d.

Samarbejde: HAN Kjøbenhavn og Arne Jacobsen

Arne Jacobsens Grand-Prix stol fra 1957 skal relanceres. I den forbindelse er tøj- og solbrillemærket HAN Kjøbenhavn blevet inddraget til at give deres bud på stolen – inspireret af deres egen butik og brand. Stolen skal ikke produceres, men bruges i forbindelse med lanceringen 21. maj på den internationale møbelmesse i New York og skal udstilles rundt omkring i verden i forbindelse med relanceringen.

Tim Hancock og Jannik Davidsen, som står bag HAN Kjøbenhavn, er endnu et eksempel på yngre fyre, der kommer fra andre miljøer end designskolerne og formår at slå igennem og etablere sig i store metropoler  – om en måned er de klar med en pop-up shop i Paris – og hvis produkter spottes på internationale stjerner.  Bl.a. er deres solbriller et hit. I forbindelse med lanceringen har de også lavet briller i eg og valnød, som stolens sæde.

HAN og Arne Jacobsen (og dermed Fritz Hansen) er endnu et eksempel på tendensen, hvor det traditionelle design og håndværk samarbejder med udefrakommende inspiratorer. Det skaber en spændende synergi, men gør også at Grand Prix-stolen bliver spredt til en yngre generation, for hvem traditionel ”danish design” ikke nødvendigvis er det, man tænder mest på.

Slået op d.

Kina: fra luksusbrands til nicher

Det er ikke længere mode og design som symboler på ydre velstand, der tænder den kinesiske middelklasse – de kendte luksus brands mister terræn og salget dykker.

Som jeg har nævnt i indlæg fra 24. Januar, hænger det bl.a. sammen de lovgivningsmæssige ændringer – regeringens anti-korruptionspolitik, der har ramt forbruget af luksusvarer. I stedet går en yngre generation på jagt efter nicheprodukter, så man kan skille sig ud. En tendens som har eksisteret i Europa i en årrække.

Der er også blevet mere fokus på indretning og kvalitet. Ifølge Adam Dantzer, direktør for Hay, der har været bosat i Kina i  syv år ( interview i Børsen, 9-5-2014), kan man se, hvordan indretningen er blevet vigtigt for kineserne inden for de seneste år.

Om interessen for nicheprodukter, indretning og kvalitet kan bringe flere danske mærker ind i kinesernes bevidsthed, håber de danske virksomheder, der netop har deltager i ”Danish Design Days” i Shanghai naturligvis på. Men dansk design er endnu ikke et stabilt begreb i den kinesiske bevidsthed. Mange kinesere har svært ved at forstå, hvorfor prisen er højere end på fx Ikeas produkter. Denne opfattelse har jeg hørt fra flere sider.

Kina er trods stagnerende vækstrater fortsat meget vigtig for livsstilsproducenterne. Ifølge Euromonitors research fra maj 2014, vil Kina fra 2017 overgå USA som det vigtigste marked for beklædning.

 

Slået op d.

Denim: når trenden bider sig selv i halen

Har set og læst, at Premiére Vision forestiller sig at denim bider sig fast i 2015 med vægt på lapper, synlige reparationer med mønstre af syningerne, og  flere slags denim sat sammen i patchworklignende genbrugsmønstre.

Tendensen er allerede spottet på gaden i 2012, og tendensen ligger selvfølgelig i forlængelse af hele genbrugstanken og det at sætte kreativt sammen på sin helt egen måde. Det drejer sig ikke om finish og elegance, men om personlighed i valg af lapper og struktur.

Kom lige til at kigge på min brors cowboybukser  – hul på knæet og to forskellige slags denim lapper. Min bror er om nogen – last-mover når det gælder tøj.  Nu havde trenden næsten indhentet ham! Et under at ingen havde trendspottet ham på gaden i de bukser – det kunne de have gjort i 2009 – 2001 – 1998. Ja, jeg tør faktisk ikke spå om, hvor længe han havde haft dem.

Det fik mig til at tænke på to ting angående trends i stil. Den ene er at de lappede bukser, som jeg aldrig havde forhold mig til, faktisk fortalte en historie om at nogen havde giver sig tid til at reparere dem for ham. Der var spor af et menneske bag. Alle nationer har en hel kulturhistorie i reparationer af tøj og i husflid. Men det meste er glemt, fordi  de fleste af os  i vores kultur køber nyt (det er blevet både hurtigere og billigere). Det kan denne konkrete trend minde os om og dermed knytter den an til den klare overordnede tendens: interessen for håndværket.

Det andet er at de tendenser, der forudsiges i moden, allerede er der. Det er svært at finde på noget nyt, og ingen har længere monopol på retningen – trends kan ses på gaden – på nettet. – overalt. Når de spottes som nye – er de der allerede i forvejen. Intet under at nogle mener, at trends ingen mening giver. Men lur mig, om vi ikke alle går på nettet – shopper – og vælger det samme, hvis trenden for alvor slår igennem i 2015. Det kan være hos designeren, der eksperimenterer med denim-lapper eller hos de billigere high street mærker, hvor stilen ses i butik efter butik efter butik. Det bliver uden min bror. Han har allerede været der.

God påske!

Slået op d.

Modeblogs: brug kunst og location!

Mange modeblogs ligner hinanden – søde piger i modetøj og en kort hverdagshistorie.

Derfor er det også skønt, når man møder en blogger, der går lidt anderledes til værks og lader location og omgivelser blive en del af fortællingen.

Modebloggeren Pari Ehsan henter inspiration i kunst, installationer og udstillinger og vælger tøj, der passer til billeder og location.

Det betyder, at moden også bliver en fortælling om kunsten – om udstillinger og om det sted, man er. Det er måske lidt sværere for de modebloggere, der bor lokalt. Men hvem siger, at der ikke er fortællinger hos den lokale fiskemelsfabrik eller cementværket, som blot trænger til at blive tilsat til mode-blog-bevidsthed for at give os en ny og anderledes fortælling!

Lad os få vendt udviklingen, så det smukke og rigtige ikke kun tilhører storbyen, men også alle de små flækker som mange af os fortsat udspringer af.

 

Slået op d.

Tendens: Stjernerne fra passive reklamesøjler til aktive kommunikatører

For en del år tilbage var der en klar metaltræthed i forhold til at bruge kendte stjerner i markedsføringskampagner. Det har ændret sig de senere år. JBS har succes med Rolandos CR7 serie i hele verden. Medina har valgt at reklamere for Schweppes (hvor det kommer en ny tv-reklame 24. Marts), hvilket har betydet at både salg og kendskabsgrad er øget i Danmark.

Det, der kendetegner det to nævnte stjerner, er, at de er meget aktive på de sociale medier. Rolando på twitter og google+ (25,1 mill følgere på twitter ). Medina fx på Instagram og facebook (458.000 følgere på facebook).

Når de kendte igen er blevet attraktive i forhold til brands og markedsføring, hænger det sammen med, at stjernerne giver adgang til en lang række af følgere på de sociale medier.

Stjernerne er ikke længere reklamesøjler, som man passivt betragter. De er aktive kommunikatører, der sørger for at følgerne (ofte et stort antal) bliver bekendte med bestemte brands, som stjernerne aktivt interagerer med.

Så samarbejdet mellem designvirksomhederne og stjernerne – som bliver mere og mere udbredt  inden for livsstilsbranchen – har kun meget lidt at gøre med stjernernes evner til at designe! Det skyldes deres evne til at gøre millioner af følgere opmærksomme på et bestemt brand – gennem de sociale medier.

Slået op d.

Derfor er kobber in

Kobber – og andre skinnende materialer som fx messing-  har i de seneste år været synlige som trends både i moden, i interiør og i designprodukter. Hvorfor denne interesse og trend nu?

For det første signalerer kobber eksklusivitet. Det er der en lang historisk forklaring på, hvilket også betyder, at kobber har været brugt i prestigefyldte byggerier og i indretninger til de rigeste i samfundet.

Inden for mode og design er der løbende interesse for perioder, hvor materialerne er eksklusive og kræver håndværksmæssig præstation og forståelse.

Man kan fx se Valentinos sommerkollektion 2014 som et godt eksempel på inspirationen fra renæssancen med eksklusive og historiske referencer. Men inden for moden er denne interesse ofte kortvarig. Fx er Valentinos tema til efterår/vinter kollektionen 2014-15  ”pop art” og så lang fra kobber, guld og brokade som man næsten kan komme

Men når kobber er slået så bredt igennem inden for design som det er tilfældet, skyldes det også, at materialet har en utrolig høj genanvendelsesværdi. Den er omkring 95%. Dermed rammer kobber hele den globale tendens med genbrug og ”recycling”. Dertil  kommer, at kobber er meget holdbart som fx byggemateriale og dekorationsmateriale, hvilket historien jo har vist.

Kobber blev fremhævet for disse egenskaber allerede i 00´erne, hvor man for alvor begyndte at tænke i ansvarlighed og bæredygtighed, når det gælder byggemateriale og materialer i det hele taget.

Så man kan sige, at naturmaterialet kobber bliver en så udbredt tendens, fordi det rammer et meget centralt globalt emne: nemlig ansvarlighed og genanvendelighed.

Når det så for alvor kan slå igennem hos designere er det naturligvis, fordi det er et materiale, der er smukt og som både har stærke signalværdier og referencer tilbage til perioder med respekt for naturlige materialer. Man kan se Bestlites messing-serie og PH-lamper i kobber. Man kan se et utal af designsko med kobber- eller andre metal-effekter. Ja, selv fodboldstøvler til sæsonen 2014 (Nike) har metalliske dekorationer, hvor referencen til tidens modetrends er tydelig.