Slået op d.

Chapel Dior og alle de andre kapeller

CC: BY - concreteframes' photostream

Galeries Lafayette i Paris i juli er fyldt med mennesker i taske- og accessories-afdelingerne. Langs væggene findes afgrænsede bure, som huser de store internationale brands. Her ligger de side om side som små kapeller i katolske kirker. Men foran indgangen til hver shop-in-shop er der et mønster, som er et godt symbol på tidsånden lige nu.

Foran hver af de små ”kapeller” står der række efter række af asiatiske turister, der venter på at få adgang til at røre ved og få viden om tasker af Louis Vuitton, Dior og Cartier. De bliver lukket ind i hold af vagter, der åbner til indelukket for de heldige. Alt personale er asiatisk af udseende, men ikke blot det. Personalet taler kinesisk, viser og forklarer om de succesfulde brands til nysgerrige og nyrige kinesere. Jeg møder en kvinde, der med sin mand i baggrunden peger på en smuk lædertaske i flettet skind. Den bliver købt uden at skelne til pris, men blot med et enkelt blik på manden, der ikke rører et bryn. Både den kinesiske kvinde og jeg glæder os over det smukke håndværk, men tasken er nu på vej til Kina lige som de fleste andre produkter i den store taskeafdeling. Foran indgangen til Galeries Lafayette ligger rodekasser med billige tasker. Her står de fleste lokale franske kvinder og ser om de kan gøre et kup. Det samme gør jeg. Vi er alle i den samme kirke, men andre har adgang til Chapel Dior nu.

Billedet: CC- BY – flickr-1270504452-original – concreteframes’ photostream

 

 

 

Slået op d.

Finn Juhl 100 år

I år er det 100 år siden Finn Juhl (1912-1989) blev født. Han tilhører den store design- og arkitektgeneration, men er knapt så eksponeret som andre. Der er fokus på ham i år og Trapholt har en stor udstilling. Her ser bl.a hans omfattende skitseproduktion, som er utroligt smuk og viser en stor designer. Finn Juhl har fokus på  organiske former, som det ses i Pelikanen fra 1940, som først er blevet sat i produktion inden for den sidste årrække.

Finn Juhl har også lavet interiør til SAS DC8. Mest kendt er indretningen af Formynderskabsrådets sal i FN-bygningen, som skal være klar i 2012 efter renoveres med udgangspunkt i Finn Juhls tegninger. I den forbindelse har Kasper Salt og Thomas Sigsgaard vundet konkurrence om nydesign af borde og stole.

 

 

 

Slået op d.

Marc Jacobs og Yayoi Kusama

Den nu 83-årige japanske kunstner Yayoi Kusama har skabt et polkadot univers for Louis Vuitton. Tasker, tøj og accessories er det blevet til.  Marc Jacobs finder samarbejdet meget inspirerende og glæder sig over at se kunstnerens udtryk gennem Vuittons øjne.

Yayoi Kusama har lavet kunstværker, installationer og skrevet digte og romaner og er utrolig produktiv. I 1960´erne delte hun kunstnerisk miljø med folk som Andy Warhol og Claes Oldenburg i New York og var involveret i avantgardens protester over krigen i Vietnam i form af happenings, som var et centralt udtryk for datidens kunstnere.  Hun vendte dog tilbage til Japan i 1973 og var et navn, der blev glemt som en del af den amerikanske avantgarde.

Hun blev genoptaget i 1980´erne og 1990´erne og hendes udsmykninger af byrum med de karakteristiske prikker og de stærke farver er fortsat spændende at betragte.

Det er ikke noget nyt at hun arbejder med mode også. Allerede i 1968 lavede hun avantgarde tøj, så mode er et blandt hendes mange udtryk.

Hendes varemærke er prikker og stærke farver.

Set i forhold til tendenser i tiden er hun endnu et eksempel på, hvordan gamle kvinder betragtes som spændende, fordi de måske repræsenterer noget holdbart og en modtrend til det flygtige. Prikker har været på massemarkedet et stykke tid nu. Det spændende er om interessen for prikker kan blive forlænget gennem hendes kunstneriske touch.

Slået op d.

Kineserne går efter det dyreste

Den kinesiske præsident har været i Danmark i denne uge. Det har resulteret i millionordre til en lang række danske virksomheder. Bla. skal Bestseller i den kommende årrække åbne mange nye butikker i Kina.

Samtidig viser det sig, at kineserne går efter de produkter, der giver mest prestige og viser én økonomiske formåen. Hvor de før efterspurgte Vuitton og tilsvarende mærker går de nu efter endnu dyrere produkter.  Det er mere en 100 år siden at teorierne om iøjnefaldende forbrug kom frem. På det danske marked er det ikke så vigtigt at flashe prestige og økonomisk formåen, men det er det på dette store vækstmarked.

 

Slået op d.

De indadvendte er tilbage

I stort set alle teorier, der beskæftiger sig med spredning af trends, har de udadvendte typer – de ekstroverte – afgørende betydning for om en trend spredes. Derfor har disse typer stor opmærksomhed også i netværkssamfundet. Bare du er tæt nok på disse ”spredere”, så vil du vide, hvad der rører sig.
Nu har den amerikanske jurist og forfatter Susan Cain skrevet “Quiet: The Power of Introverts in a World That Can’t Stop Talking”, hvor hun påpeger de indadvendte typers betydning for kreativitet og nytænkning.
I Nyhederne på TV2 fremhævede en adspurgt fremtidsforsker, de indadvendtes uopdagede potentiale og også han så fremtidens samfunds brug for fordybelse.
Så nu har en stærk trend fået en modtrend – de indadvendtes potentiale. Nu mangler vi blot, at der bliver skrevet en bog på dansk om dette emne.
Jeg glæder mig til at se, hvordan netværkssamfundets teoretikere kan få de indadvendte til at passe i spredningsteorierne.

Slået op d.

Vil butikker overleve nettet?

Mange butikker lider både under krisen og under konkurrencen fra internettet. Kunne man forestille sig en fremtid helt uden fysiske butikker? Eller ville det være som “Palle alene i verden”, hvis nogen har set den gamle sort-hvide film, som er ret gruopvækkende.

Når jeg spørger, er det fordi man nogle gange skal stille de mest usandsynlige spørgsmål for at få svar på, hvad meningen er med butikker. Er det duften? Atmosfæren? Er der servicen? Hvad er det vigtigste i butikkerne?

 

Slået op d.

Fra undergrund til design – Silas Adler og Soulland

Fredag 12. maj 2012 blev Silas Adler og Soulland Årets danske designer i forbindelse med DANSK Fashion Awards kåringer.

Det er første gang et herremærke har vundet prisen. Silas Adler har en baggrund som skater og er et godt eksempel på en designer med baggrund i en subkultur, som slår igennem.

Den første klare signatur fra Silas og Soulland var Fedora hatten.

Her er en video om fremstillingen af hatten efter gamle traditioner: